Opstart af teaterhold 2.-4. klasse
date
20. August 2019
time
Ticket
560 kr
Børneteaterlaboratoriet: faste teaterhold for børn
Skal dit barn være med til at fordybe sig i kreativitet, fantasi og skuespilkunst i sammenspil med jævnaldrende børn med samme interesse? Børneteaterlaboratoriet er et samarbejdsprojekt mellem Dansk Talentakademi og Nordisk Teaterlaboratorium. Sammen skaber vi nye muligheder for at Holstebros børn og unge kan gå på opdagelse i kulturudbud, hvor de er aktivt deltagende og medskabende.
Tilmelding til faste undervisningshold efteråret 2019
Hver sæson fordyber børnene sig i fokusforløb med forskellige scenesprog, træningsformer og kunstarter, der præsenteres af internationale gæstelærere. Vi holder flere små visninger på teatret i løbet af sæsonen, men teaterholdene er ikke decideret forestillingsorienterede, så der er også tid til teaterleg og til at gakke ud med improvisation, volapyk og andre skøre påfund. Den faste undervisning varetages af dramaturg Anna Marie Houe, som sammen med børnene går på opdagelse i forskellige forløb som fx pantomime, masketeater, improvisation til afrikanske trommespil, dansk eller noget helt helt andet.
Teaterundervisningen finder hovedsageligt sted på Odin Teatret og teaterbørnene bliver en del af stedets puls og møder kunstnere fra mange forskellige lande, blandt andet når vi bliver inviteret ind i teatersalen for at se brudstykker på forskellige teaterforestillinger, der øves af Nordisk Teaterlaboratoriums mange internationale kunstnere i residens.
Alle børn er velkomne og – såfremt der er plads - må dit barn gerne komme til en prøvegang den første gang. Tilmelding er påkrævet og vi har max. 10 børn per hold.
Tilmeld dit barn her
Undervisningsgange: hver tirsdag i perioden 20.08 – 26.11 (ingen undervisning i uge 42). Herudover kan der komme enkelte øve – og visningsdage.
Teaterbørn 1: 2. – 4. klasse: kl. 16.00 – 17.15 – pris: 560 kr. https://www.place2book.com/da/choose_ticket_sales_workflow?seccode=5tyt3flfef